Mad som Mama laver det

Hjemmerørt remoulade – Den hurtige version

Hjemmerørt remoulade, ikke at forveksle med hjemmelavet remoulade. Det er som sådan lidt snyd, men nogen gange er det også helt okay. Jeg er meget sjældent fan af remoulade købt færdig, selv de dyre mærker føles tit kunstige. De færreste vil næppe opdage at den her ikke er helt hjemmelavet, så den kan indtjene lidt nemme point, når der er gæster.

Den her opskrift blev opfundet i en fart, da jeg manglede god remoulade i pinsen, hvor familien fra København var hjemme på arbejdsweekend. De skulle ryddes buske, klippes træer, rengøres hønsehus og ikke mindst skulle vi bygge forskalling til det nye badeværelse.

Efter en lang lørdag stod den søndag morgen på paneret pighvarrogn stegt på panden, som del af en virkelig stor omgang morgenmad (du ved, uden mad og drikke og alt det der).

Den smager og føles som en hjemmelavet remoulade og passer godt til det meste. Jeg arbejder naturligvis også på at poste min opskrift på helt hjemmelavet remoulade.

Læs også om hel pighvar i ovn med bacon-rabarber og lemon sauce

Hjemmerørt remoulade – sådan gør du

175 g pickles (jeg brugte den fra K-Salat)
3 spsk god mayonnaise (jeg foretrækker selv Helmann’s)
1 tsk gurkemeje
Evt. frisk dild

Det hele røres forsigtigt sammen og serveres. Det kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage, selvom den selvfølgelig er bedst samme dag. Husk at putte den i en tæt beholder, eller på glas.

Den er mild i smagen og de fleste vil kunne lide den, også selv de måske ikke normalt er til hjemmelavet remoulade (nogen er jo vænnet til den mere kunstige smag fra købeprodukterne).

Som altid hører jeg gerne fra dig, hvis du kunne lide opskriften, eller hvis du har tips og tricks til at gøre den endnu bedre.

Kram fra Mama Villefrance 
Følg mig på Instagram

Læs også om hjemmelavet fynsk æggekage

Hjemmerørt remoulade - Den hurtige version
Hjemmerørt remoulade er perfekt til paneret og stegt pighvarrogn

Hjemmerørt remoulade – Den hurtige version

Familiens madmæssige matriark, der elsker de lange dage i køkkenet. Der allerede i juni planlægger julemenuen. Som handler lokalt og selv dyrker alt hvad hun kan komme i nærheden af, mens hun snakker med hønsene, forkæler hundende og overvejer om ikke der er plads til en ged i baghaven.

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *