Hjemmelavet flødeost
Den her opskrift på min egen hjemmelavet flødeost opstod juleaftensdag, da vi manglede lidt ekstra snacks til aftenens festmåltid. Sammen med svigersønnen udtænkte jeg at servere kartoffelchips med røget mørbrad, flødeost og agurk. Det krævede selvfølgelig en god flødeost, hvilket vi ikke havde færdiglavet, så den måtte vi kreere ud fra hvad der var i køleskabet. Det krævede en lille smule tilsmagning undervejs, men den her opskrift sidder lige i skabet.
Læs også om verdens bedste julekringle
Det skal du bruge
50 gram Havarti ost 60% (helst af god kvalitet)
1/2 tsk piment d’espelette
2 spsk creme fraiche 18% eller højere
1 tsk citron saft
1 knivspids løgpulver
Sådan gør du
Riv osten og bland det hele sammen. Blend det hele roligt til en fin masse og stil det i køleskabet et par timer. Smag til med salt og citron. Hvis du syntes at ostesmagen er for kraftig, så tilsæt mere creme fraiche.
Du kan selv eksperimentere med smagsvarianter, men trøffel, hvidløg og dild er altid gode valgmuligheder. Husk at fjerne piment d’espelette fra opskriften, hvis du tilsætter en anden smag, der ikke fungerer sammen med.
Flødeosten kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage, så du kan roligt lave den i forvejen. Dog skal du være varsom med det, hvis der er hvidløg i din version.
Kram fra Mama – Følg mig på Instagram
Læs også om spændende snacks til jul og nytår

Hjemmelavet flødeost
Mama Villefrance
Familiens madmæssige matriark, der elsker de lange dage i køkkenet. Der allerede i juni planlægger julemenuen. Som handler lokalt og selv dyrker alt hvad hun kan komme i nærheden af, mens hun snakker med hønsene, forkæler hundende og overvejer om ikke der er plads til en ged i baghaven.
Hjemmelavet Falafel
Du vil muligvis også synes om

Saltede cashewnødder med barbecue
17. november 2020
Mozzarella rulle med røget laks og frisk spinat
30. maj 2020
En kommentar
Pingback: