glutenfrit knækbrød
Mad som Mama laver det

Glutenfrit knækbrød

Glutenfrit knækbrød er uundværligt i vores hjem. De smager godt, er sunde med gode olier og fedtsyrer – og så er de helt uden mel og sukker.

De her knækbrødene er nemme at lave, du skal nemlig ikke bøvle med at male nogle af frøene, men blot blande alle ingredienserne i en skål. Jeg spiser dem gerne til morgenmad eller frokost. De kan spises med alverdens pålæg, men de kan også bruges som det sprøde islæt til en salat istedet for andre brødtyper. Sidst lavede jeg denne version med emmentaler og sort salt. Det blev så godt, at jeg ville dele dem her med jer.

Læs også om Bruschetta med tomat og ost

Vores opskrift her er med emmentaler og sort salt, men kan sagtens varieres hvis du ikke tåler mælkeprodukter. Du kan også bruge almindeligt havsalt, hvis du ikke kan skaffe den sorte. Sort salt har dog en lækker rund smag, så hvis du bruger almindelig havsalt skal du ikke bruge helt så meget af det, da det ellers vil blive for meget. Siden jeg fik Mill & Mortars sorte salt har jeg brugt det til alt muligt. Det er super dekorativt på æggemadder, kylling og andre lyse retter.

glutenfrit knækbrød

Sådan laver du en nem og lækker blomkålstabouleh

Det skal du bruge

1 dl solsikkekerner
1,5 dl græskarkerner
1 dl hørfrø
1 dl sesamfrø
1 dl revet emmentalerost (hvis du ønsker en version uden mælkeprodukter kan du erstatte osten med 1 dl hele eller grofthakkede mandler, det er også lækkert)
1½ dl koldt vand
1 æg (nogle undlader ægget – jeg har dog ikke selv afprøvet det, men hvis du gør, så meld meget gerne tilbage til mig, hvordan det gik… 
Sort salt fra Mill & Mortar (hvis du udelader dette, tilsæt da 1 tsk havsalt i blandingen)

Sådan gør du

Mål alle frøene op, riv osten og put det i en røreskål. Pisk æg og vand sammen og tilsæt det til blandingen. Rør det hele grundigt sammen med en ske eller et piseris, så du er sikker på, at det er blandet godt. Lige nu vil “dejen” virke meget våd. Du skal nu lave lade den trække i 30-45 minutter, så har frøene suget væsken. Tænd ovnen på 125 grader varmluft.

Læg bagepapir på en bageplade (stort nok til at også kanterne er dækket) og hæld blandingen herpå. Smør den ud med en paletkniv eller bagsiden af en grydeske. Blandingen skal smøres så godt ud som muligt og fordeles jævnt. Der må helst ikke være huller. Drys det sorte salt generøst ud over herligheden.

Sæt pladen i ovnen og bag ved 125 grader varmluft i ca 1 time. Hold lidt øje med ovnen undervejs – hvis frøene bliver for mørke kan du altid lægge et stykke staniol over de sidste af bagetiden. Når bagetiden er gået tager du pladen ud og lader det køle af. Herefter kan du knække stykker i passende størrelse af. Opbevar i en kagedåse eller frys dem ned med madpapir imellem.

Sådan får du glutenfrit knækbrød firkantet

Så gør sådan: når de første 10-15 minutter af bagetiden er gået, hiver du bagepladen ud og med en pizzaskærer ruller ned i så du får den ønskede bredde og højde på knækbrødene. Sæt pladen ind og igen og bag færdig. Herfra er de meget nemmere at knække i reelle størrelser og former

Oprindeligt udgivet på imsalli.dk – Læs indlægget her

lchf knækbrød, lowcarb knækbrød, glutenfrit knækbrød
Her serveret med banan og avocado

Glutenfrit knækbrød

Familiens madmæssige matriark, der elsker de lange dage i køkkenet. Der allerede i juni planlægger julemenuen. Som handler lokalt og selv dyrker alt hvad hun kan komme i nærheden af, mens hun snakker med hønsene, forkæler hundende og overvejer om ikke der er plads til en ged i baghaven.

2 kommentarer

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *