
Gammeldags æblekage i en ny version
Gammeldags æblekage er jo nok en rigtig efterårsting, hvor de danske æbler direkte fra haven giver mest mulig smag. Men den her version med rå revne æbler nu er lækker året rundt.
I min version tilføjer jeg nødder, og det hjælper da også lidt på det. Du kan vælge at portionsanrette æblekagen eller bare anrette den i en stor skål.
Jeg bruger flormelis i stedet for sukker da jeg synes det er langt nemmere at have med at gøre, når man skal sukkerriste – grynene bliver ikke til små hårde klumper, som de gerne gør, når man bruger alm. sukke

Gammeldags æblekage – Det skal du bruge
5 søde æbler
1/2 liter piskefløde
4 dl. fintvalsede havregryn
1 god håndfuld mandler
1 god håndfuld hasselnødder
2 dl. flormelis
2 tsk kanel
2 tsk vaniliepulver
3 spsk. friskpresset citron
Sådan gør du
- Hak mandler og hasselnødder.
- Hæld nødderne på panden, og lad dem riste lidt, før du tilføjer havregryn.
- Tilfør flormelis lidt efter lidt – fx af tre omgange, mens du vender herligheden med en spartel eller grydeske – pas på det ikke brænder. Lad flormelisen smelte helt og rør rundt, så alle grynene bliver ristede, før du tilføjer en ny portion. Til sidst tilføjes kanel og vaniliesukker.
- Rør godt rundt igen, og rist godt igennem til de er lysebrune. Lad det køle af, så sukkeret kan størkne.
- Riv imens æblerne på et groft rivejern eller endnu bedre: et mandolinjern – men pas på snitterne! Mandolinjernet gør, at æblerne får en ekstra lækker og lidt fast konsistens i kagen. Tilføj citronsaft og rør lidt rundt, så bliver æblerne ikke brune.
- Pisk fløden til flødeskum.
- Læg havregryn/nødder og æbler lagvis i en skål og fordel flødeskum jævnt ud over.
- Pynt evt. med hakkede nødder på toppen.
Den kan serveres straks, men lader man den lige stå 20-25 minutter inden servering, får kagen lige lov til at sætte sig, og det gør den kun bedre. Den holder sig fint i køleskabet et par dage.
Kram fra Mama Villefrance
Følg mig på Instagram
P.S. Den her opskrift er oprindeligt udgivet på Sallis blog, Imsalli.dk
Læs også om madinspiration fra vores egen blog

Gammeldags æblekage i en ny version
Mama Villefrance
Familiens madmæssige matriark, der elsker de lange dage i køkkenet. Der allerede i juni planlægger julemenuen. Som handler lokalt og selv dyrker alt hvad hun kan komme i nærheden af, mens hun snakker med hønsene, forkæler hundende og overvejer om ikke der er plads til en ged i baghaven.
Du vil muligvis også synes om

Forsommer på Teglholmen
1. maj 2020
Fynsk æggekage
18. juni 2020
En kommentar
Pingback: