
Fynsk æggekage
Her får du min opskrift på lækker fynsk æggekage. Der er også lidt varianter af æggekage, som du kan prøve af. Fynsk æggekage er for mig den oprindelige opskrift på klassisk dansk æggekage, dog her tilsat nogen krydderier du måske normalt ikke ville overveje.
Vi elsker æggekage her på Mosebo. Det passer ret godt til vores LCHF kost og så har vi altid friske æg, hvilket kun gør den bedre.
Note. Billederne er fra to forskellige omgange, hvor vi har lavet den her opskrift.
Fynsk æggekage – det skal du bruge
2-3 æg pr person.
1 dl fløde
1 1/2 tsk salt
1/2 tsk bagepulver
1 knivspids muskatnød
1 knivspids cayennepeber

Sådan gør du
Put ingredienserne i en skål og pisk eller blend indtil det skummer-
Put smør på en varm pande, og steg æggemassen et par minutter, put derefter panden i ovnen og bag den 20 min i ovn ved 200 grader varmluft. Server med det samme, eventuelt med sennep og brød. Frisk purløg kan også anbefales.


Fynsk æggekage – den store bacon version
Rigtig mange elsker bacon og vi er ingen undtagelse. Og selv man sagtens kan servere bacon ved siden af, så er den her opskrift med indbygget bacon helt fantastisk.
Bacon til du skammer dig- Steg bacon og hæl æggemassen på den varme pande. Tilsæt eventuelt en god håndfuld revet ost, som mozarella, cheddar eller emmentahler.
Andre varianter af æggekage
Her får du nogen helt andre måder at lave æggekage på. Æggekage kan varieres i næsten det uendelige. Du kan jo tilsætte kartofler, pølser, grøntsager eller noget helt fjerde.
Men her er nogen særlige kombinationer, som jeg er glad for:
Rejer og apsarges
Røget laks og ricotta
Chorizo og mozarella
Læs også om smørtstegte hvide apsarges med karse og parmesan
Kram fra Mama Villefrance
Følg mig på Instagram

Fynsk æggekage
Mama Villefrance
Familiens madmæssige matriark, der elsker de lange dage i køkkenet. Der allerede i juni planlægger julemenuen. Som handler lokalt og selv dyrker alt hvad hun kan komme i nærheden af, mens hun snakker med hønsene, forkæler hundende og overvejer om ikke der er plads til en ged i baghaven.

Jomfruhummerhaler på grill

Dressing til grillet kød
Du vil muligvis også synes om

Saltede mandler – hjemmelavet og sundt
1. august 2020
Lun kokos-Rabarber dessert (glutenfri)
24. maj 2020
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: