
Dressing til grillet kød
Min opskrift på en nem og lækker dressing til grillet kød. Den tager kun fem minutter at lave og kan sagtens laves dagen før.
Læs også nem dressing til grillet kød
Vi elsker at grille på Mosebo og jeg prøver mange forskellige slags kolde saucer og dressinger over sommeren. Ikke bare fordi jeg syntes at kolde saucer passer godt til grillet mad og varme aftenener, men det gør det lettere for os, fordi at grillen står over ved garagen, hvor vi spiser om sommeren.
Men den her version bliver jeg ved med at vende tilbage til, for den bare er nem, lækker og passer perfekt til det grillede kød, også selvom det har fået en god gang barbecue marinade.
Note. Billeder er på vej, de skal lige lige redigeres først – datteren er i gang 🙂
Læs også om smørstegte hvide asparges med et italiensk twist
2 dl creme fraiche 18%
1 dl Helmans mayo (husk at hvis du bruger en billig mayonaise, påvirker det smagen)
1 tsk tørret chili
1 tsk tørret koriander (du kan også bruge frisk)
1/2 løg
1 fed hvidløg
1 tsk hvidvins eddike
1 tsk salt
Hak eller blend ingredienserne meget fint og rør det hele sammen. Dressingen må gerne laves dagen før, så det får lov til at trække mest mulig smag. Den kan sagtens holde sig et par dage i lufttæt beholder.
Den passer til det meste grillede kød (også kylling), men dog ikke fisk og skaldyr. Den er især god til oksekød og lam.
Læs også om lun kokos-rabarber dessert
Husk at jeg altid gerne vil høre om dine råd og opskrifter. Så har du den selv den perfekte opskrift på en dressing til kød, så kom endelig med den i kommentarerne.
Kram fra Mama <3 – Følg mig på instagram
Læs også om grilltips til sommeren

Dressing til grillet kød
Mama Villefrance
Familiens madmæssige matriark, der elsker de lange dage i køkkenet. Der allerede i juni planlægger julemenuen. Som handler lokalt og selv dyrker alt hvad hun kan komme i nærheden af, mens hun snakker med hønsene, forkæler hundende og overvejer om ikke der er plads til en ged i baghaven.

Fynsk æggekage

Grilltips til sommeren
Du vil muligvis også synes om

Spændende snacks til nytår og jul
22. november 2020
Fynsk æggekage
18. juni 2020
2 kommentarer
Pingback:
Pingback: