cashew_med_barbecue
Livet i byen

Saltede cashewnødder med barbecue

Her i lejligheden får vi ofte lyst til en knasende snack og helst noget salt. Jeg er begyndt at spise en del cashewnødder, men mine smagsløg keder sig hurtigt, hvis jeg skal spise det samme. Derfor eksperimenterede jeg for et par år siden med en variation at min opskrift på saltede mandler, hvor jeg istedet bare brugte cashewnødder og tilføjede røget paprika for en dejlig barbequesmag – de smager faktisk rigtig meget som paprikachips!

Læs om hvordan du laver en lækker portonic

Ingredienser
200 g usaltede cashewnødder
2 dl vand
3,5 spsk havsalt
1,5 spsk røget paprika

Sådan gør du

Put salt og vand i en gryde og lad saltet opløse sig. Når det er opløst, tilføjer du paprikaen og derefter nødderne. Lad det få en lille opkog og sluk derefter for blusset. Lad gryden stå med låg på i 15 min. Tænd ovnen på 150 grader. Sig vandet fra nødderne og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Sæt pladen i midten af ovnen i 20 minutter og lad dem derefter afkøle. Når de er kølet af er de dejlige knasende og sprøde.

Et lille tip, hvis man som mig, døjer med tålmodigheden: det går hurtigere hvis du “trækker” bagepapiret med nødderne på af bagepladen og lader dem lægge og køle af på køkkenbordet.

Nødderne er også rigtig lækre hakkede drysset over en salat.

/datteren – følg mig på Instagram

Oprindeligt postet på imsalli.dk – Læs indlægget her

Saltede cashewnødder

Saltede cashewnødder med barbecue

Der bor i København og dyrker karrierelivet, men bestemt slægter moren på i madglæde og langsitet planlægning – især hvis planlægningen indebærer hvilken michelinrestaurant, hun skal besøge næste gang. Hun har også en skønhedsblog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *